Succeshistorie: Frank Elefsen - Byens Mæglere

Frank Elefsen driver Byens Mæglere og har været med helt fra start i team BNI Hjørring. Frank er i årenes løb blev hædret og anerkendt som den BNI-partner, der har afleveret aller flest referencer til teamkollegaerne i sin region, og så har han i høj grad været med til at sætte rammerne omkring det gode forretningssamarbejde i Hjørring og omegn.


Hvad er den største værdi ved at være partner i BNI?
Jeg fangede hurtigt interessen for BNI, da jeg i august 2009 deltog på det andet forretningsmøde i BNI Hjørring. Jeg meldte mig herefter hurtigt ind og har altså været med helt fra start. Partnerskabet i BNI har uden tvivl været utrolig givende for min lille butik i Hjørring, hvor jeg både arbejder med salg af privat- og erhvervsejendomme. En stol i teamet er mange penge værd, og det er den selvfølgelig også for mig. Dét, som gør pladsen rigtig eksklusiv er jo, at man er alene på pladsen som enerepræsentant for sit brancheområde. Der er altså ingen intern konkurrence i teamet, intet fnidder-fnadder og ingen mug i krogene.


Hvilke mål har du for dit BNI-engagement?
Da jeg meldte mig ind i BNI Hjørring i 2009, var der krise i min branche. Der skete, for at sige det mildt, nærmest ingenting. Mit første mål var derfor, at kontingentet skulle hives hjem. Jeg erfarede dog lynhurtigt, at jeg ikke kunne undgå andet end at tjene penge på mit partnerskab i BNI, som jeg begyndte at modtage referencer fra teamkollegaerne. I kraft af mit erhverv er jeg ikke den, der får flest referencer, da det jo afhænger af, at folk sælger deres boliger. Når jeg så modtager en reference, og lykkes med at få lov til at sætte en ejendom til salg, så har jeg hurtigt en rigtig god fortjeneste på et enkelt salg.


Hvad har BNI betydet for dig og din virksomhed?
Særligt på erhvervsområdet har jeg via BNI fået rigtig mange gode kontakter, og jeg har i årenes løb opnået en utrolig god timeløn på de timer, jeg bruger på mit BNI-arbejde. Jeg har haft let ved at invitere besøgende kandidater med til vores ugentlige forretningsmøder, og erhvervsdrivende i Hjørring kender efterhånden alle sammen til team BNI Hjørrings eksistens og størstedelen har sågar deltaget ved teammøderne. I tidens løb har jeg selv skaffet ti nye BNI-partnere til teamet, og jeg er helt klart af den mening, at det kun er sundt med nye indspark og udskiftninger en gang i mellem. Det er med til at skabe dynamik og giver grobund for, at vi alle sammen kan udvide vores netværk. 


Du har været med i BNI i mange år, hvilken succeshistorie vil du fremhæve?
En af mine teamkollegaer var fra Codan Forsikring, og han søgte kontakt til formanden for Hjørring Udlejning, som jeg kender. Jeg ringede derfor til formanden, som står for udlejning af alle lejeboliger i Hjørring, og han indvilligede i, at Codan måtte kontakte ham. Jeg var glad, da jeg til forretningsmødet kunne aflevere referencen til min teamkollega fra Codan, og det skulle han også vise sig at blive. Det endte nemlig med, at den ene reference skaffede min teamkollega så mange kunder på én måned, som de normalt fik på et helt år. Jeg blev efterfølgende inviteret ud af spise af gutterne fra Codan, og vi havde en hyggelig aften.


Har du et godt råd til nye BNI-forretningspartnere?
Forbered dig på, at du er nødt til at bruge den nødvendige tid på BNI, før systemet virker, og du får et økonomisk udbytte af din deltagelse. Det tager altså tid og kommer ikke af sig selv. Mine bedste råd er, at du møder til tiden, og at du er trofast over for den politik, der nu en gang er i teamet. Det er nødvendigt for at opnå goodwill blandt dine BNI-kollegaer.

The Latest From BNI View All